Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Guide: Multi-use Builder Gel

Guide: Multi-use Builder Gel

Guide: Multi-use Builder Gel

Tag din gel manicure til et nyt niveau med Le Mini Macarons 5-i-1 Multi-use Builder Gel. Den specialudviklede 5-i-1 Multi-use Builder Gel er et “must have” for alle gel polish elskere.

Builder gelen har mange anvendelsesmuligheder, og du kan både bruge den alene og under din gel manicure, som base coat. Builder gelen giver det perfekte udgangspunkt for en smuk og holdbar manicure, der holder op til 3 uger.

Masser af muligheder!
Builder gelen styrker dine naturlige negle og gør det muligt for dig at lave forlængelser. Den kan sågar reparere en knækket negl!

Builder gelen er også ideel til at hæfte sten og perler på neglen - eller blende glitter og chromepulver, når du laver nail art.
Den unikke builder gel er specialudviklet til hjemmebrug – så du trygt kan lave din gel manicure derhjemme.

For den bedste oplevelse, så anbefaler vi, at du har erfaring med Le Mini Macarons produkter, inden du giver dig i kast med Multi-use Builder Gel.

Step-by-step guide til Multi-use Builder Gel: 

Step 1: Forbered neglen
Start med at skubbe neglebåndene forsigtigt tilbage med en neglebåndsskubber. Fil neglen i den ønskede form, og fil herefter ganske blidt på hele overfladen af neglen, så den bliver ru. Det sørger for at builder gelen hæfter bedre på neglen.

Du må ikke polere neglen, så den bliver glat - det vil resultere i at builder gelen vil falde af. Neglen skal være mat og føles ru. Er du bekymret for at få tynde og skadede negle, så anbefaler vi en skånsom fil f.eks. Sanding Block (Pink).

Afslut din forberedelse (preppen) af neglen med at rense naturligt fedt, olie og støv af neglen med en Nail Cleanser Pad eller Le Clean. Skrub godt, så neglen bliver helt ren.

Vil du gerne blive endnu klogere på, hvordan du bedst muligt forbereder (prepper) dine negle? Se denne grundige guide: Prep dine negle, og få bedre holdbarhed.

TIP: Arbejd kun på en hånd af gangen. Når du har færdiggjort den første hånd, starter du forfra med den anden. For lang ventetid mellem forberedelse og manicure kan nemlig nedsætte holdbarheden af gel manicuren på den sidste hånd, da huden kan nå at udskille mere naturligt olie.

Step 2: Ryst flasken
Ryst flasken godt før brug. Start med at cirkulere børsten flere gange i flaskens hals, for at fjerne mest muligt af overskydende produkt inden påføring. 

Step 3: Påfør
Påfør nu et meget tyndt, næsten gennemsigtigt, lag builder gel på neglen. Det er meget vigtigt at første lag er tyndt, da det sørger for at du opnår lang holdbarhed.

Får du builder gel på huden, så fjern det hurtigt igen med den spidse ende af neglebåndsskubben.

Husk at forsegle spidsen af neglen ved at påføre produkt på neglens frie kant, så mindsker du risikoen for afskalning.

Step 4: Placer fingeren i lampen
Sørg for at lampen er tilsluttet en strømkilde via den medfølgende kabel. Sæt fingeren i lampen, og tryk på knappen og lampen slukker automatisk efter 30 sekunder (60 sekunder i maxi og Le Pro lamperne).

Når lampen slukker, kan du påføre et lag mere. Dette lag builder gel må gerne være tykkere end det første lag. Du kan forsøge at lave apex på neglen ved at holde neglen ned ad (se video). Hærd igen. Oplever du en brændende fornemmelse, fjern fingeren fra lampen og vent 5 sekunder før du sætter den ind igen.

OBS: Builder gelen er klæbrig efter den har været i lampen, så rør ikke ved den!

Step 5: Påfør gel polish/Færdig

Til brug som basecoat: Påfør et tyndt lag LMM gel polish direkte ovenpå builder gelens klæbrige lag – og hærd som du plejer. Påfør 2-3 lag gel polish, og hærd mellem hvert lag. Du kan se den grundige guide til påføring af gel polish her! 

Til brug alene: Aftør med Le Clean eller en Nail Cleanser Pad for at fjerne det klæbrige lag, og du er færdig.


Bemærk!

  • Du behøver ikke fjerne din builder gel, hver gang du skal lave en ny gel manicure. Læs hvordan du laver en opfyldning med builder gel her
  • Hvis du laver tykke lag med builder gelen, kan der opstå varmedannelse i produktet, hvilket kan mærkes som en brændende fornemmelse på neglene. Selvom det kan være ubehageligt, udgør det ingen fare eller skade. Det anbefales altid at fjerne hænderne fra UV-lampen, hvis der opstår ubehag, og lade neglene køle af, og herefter vil du kunne forsøge igen. Hvis du bruger Le Pro lampen kan det anbefales at bruge Low Heat Mode, som gradvist øger UV-lysets effektivitet for en mere skånsom hærdning.
  • Grundet den længere holdbarhed skal du, ved fjernelse af builder gelen, lade dine Removal wraps sidde i længere tid end normalt.
  • Vi anbefaler at bruge mini lampen for at opnå de bedste resultater.

Læs mere

Guide: Sådan fjerner du Builder Gel

Guide: Sådan fjerner du Builder Gel

Builder gel er skabt til at sidde rigtig godt fast på dine negle. Det er derfor også en smule sværere at aftage end vores gel polish. Så i første omgang anbefaler vi, at du overvejer, om du i stede...

Læs mere