Guide: Stardust Liquid Nail Powder
Lav let den smukkeste chrome-effekt med Le Mini Macarons unikke Stardust Liquid Nail Powder!
Alt, du skal gøre, er at følge denne guide for at opnå en simpel og betagende manicure. Det er lettere, end du tror, så er du klar til at lære din nye neglefavorit at kende?
Hvad er Stardust Liquid Nail Powder?
En helt unik transformerende flydende-til-pulver formel, der er designet til at blive brugt over alle typer af gel polish farver - den kan sågar også bruges oven på almindelig neglelak. Den flydende form gør det let at påføre og fordele på neglen, og så tørrer den på kun 20 sekunder. Husk at slut af med topcoat!
Alle Stardust farverne vil give en strålende chrome finish, der ændrer sig afhængigt af dit valg af basefarve - hvilket giver dig uendelig mange mulige kombinationer.
Vi tror derfor på, at der findes en Stardust til ethvert humør, fest og person.
Inden du starter denne guide, er det vigtigt, at du udfører korrekt prep af neglene. Se evt. denne grundige guide.
Step-by-step guide:
Step 1: Påfør gel polish og hærd
Påfør et tyndt lag af en valgfri Le Mini Macaron gel polish farve, som skal bruges som grundfarve, og hærd den i lampen. Det er meget vigtigt, at første lag gel polish er tyndt - næsten gennemsigtigt (se evt. denne guide).
Når lampen slukker, er lakken hærdet, og du kan påføre lag nummer 2. Hærd lag nummer 2 i 20 sekunder (det er vigtigt, at laget er en smule klistret), så kan pulveret bedre hæfte.
Step 2: Påfør Stardust
Påfør Stardust på neglen, og lad pulveret lufttørre i 20 sekunder.
Step 3: Gnid pulveret ind med din finger
Brug din finger til at gnide pulveret ind i lakken. Det er vigtigt, at du kun gnider i en retning. På den måde sikrer du, at pulveret fordeler sig jævnt og pænt over hele neglen.
Step 4: Påfør top coat og hærd
Afslut med at forsegle pulveret med en topcoat. Husk også at forsegle spidsen af neglen, så du undgår, at din nye manicure chipper.
Hærd lakken i 30 sekunder i den lille lampe (60 sekunder i de store).
Step 5: Færdig
Når lampen slukker, er din nye Stardust manicure færdig.
Husk at fjerne det overskydende pulver fra neglebånd, og afslut evt. med en omgang negleolie.
Tip: Du kan sagtens tilføje Stardust til en ældre gel manicure. Påfør et lag topcoat, og hærd i 20 sekunder, påfør pulveret ligesom i guiden, og afslut med et lag topcoat.