Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Sådan gør du: Guide til påføring af Le Mini Macaron gel polish

hvordan gel neglelak påføres

Sådan gør du: Guide til påføring af Le Mini Macaron gel polish

Om du er nybegynder eller erfaren bruger af gel polish, gellak eller gel neglelak - kært barn har mange navne - så håber vi, at denne guide kan hjælpe dig med at opnå flotte resultater med Le Mini Macaron 1-step gelneglelak.

Le Mini Macaron er udviklet som en 3-i-1 gel neglelak, hvor basecoat, farve og topcoat kombineres i et produkt, så du kun behøver at bruge en lak til at lave en smuk gel manicure, der holder i op til 14 dage.

Vi tror på, at det skal være nemt, sjovt og sikkert at lave sin egen gel manicure hjemme. Den søde LED-lampe, med form som en macaron, sørger for, at lakken tørrer på blot 30 sekunder (60 sekunder i Le Maxi og Le Pro).

Husk: Øvelse gør mester! Uanset hvor erfaren du er med andre typer af neglelak, så kræver gel polish øvelse. Metoden du bruger er altså altafgørende for holdbarheden af din gel manicure. Så husk at følge guiden, især hvis du er nybegynder. Rigtig god fornøjelse!

Step-by-step guide:

Step 1: Forbered dine negle

  1. Skub dine neglebånd forsigtigt tilbage med en neglebåndsskubber. Det giver mere plads til lak på neglen, og du har mindre chance for at ramme neglebånd med gel polish senere.

    Der medfølger en neglebåndsskubber i alle kits, men ønsker du at bruge et kraftigere redskab, så anbefaler vi Gel Polish Removal Tool, der let skubber neglebåndene tilbage og giver et flot resultat.

  2. Fil neglens kant i den ønskede form, og fil herefter ganske blidt på hele overfladen af neglen, så den bliver ru. Det sørger for, at lakken hæfter bedre på neglen. Husk at komme godt ned i siderne.

    Du må ikke polere neglen, så den bliver glat – så vil lakken falde af. Neglen skal være mat og føles lidt ru. Er du bekymret for at få tynde og skadede negle, så anbefaler vi en skånsom fil f.eks. Sanding Block (Pink).

  3. Afslut din forberedelse af neglen (preppen) med at rense neglen grundigt med et renseprodukt. Vi anbefaler, at du bruger Le Clean - Nail Cleanser eller Nail Cleanser Pads, der sikkert rengører neglen, og gør den klar til gel polish. Husk at skrubbe grundigt på og omkring neglen - særligt ved kanten og området omkring neglebånd, så den bliver helt ren for snavs, naturlige fedt og olie.

TIP: Arbejd kun på en hånd af gangen. Når du har færdiggjort den første hånd, starter du forfra med den anden. For lang ventetid mellem forberedelse og manicure kan nemlig nedsætte holdbarheden af gel manicuren på den sidste hånd, da huden kan nå at udskille mere naturligt olie.

Vil du gerne blive endnu klogere på, hvordan du bedst muligt forbereder (prepper) dine negle til gel manicure? Se den grundige guide: Prep dine negle, og få bedre holdbarhed.

Step 2: Påfør lakken
Fjern så meget gel polish fra penslen som muligt, inden du påfører det på neglen. Det første lag lak på neglen skal være meget tyndt - næsten gennemsigtigt! Dette lag fungerer som basecoat, da basecoat er integreret i lakken. At opnå en god holdbarhed kræver at du bruger tynde lag. Særligt det første lag skal være ekstremt tyndt.

Hvis du får gel polish på huden, så fjern det, inden du sætter fingeren i lampen. Tørrer du lakken mens den sidder på huden, risikerer du nemlig, at lakken løfter sig på den fleksible hud og falder af.

Husk at forsegle spidsen af neglen, når du påfører første lag. Det betyder, at du skal ”male” kanten/spidsen af neglen. På den måde kan lakken bedre ”holde fast” - hvilket igen formindsker risikoen for afskalninger.

Step 3: Placer fingeren i lampen
Sørg for at lampen er tilsluttet en strømkilde via det medfølgende kabel. Sæt fingeren i lampen, og tryk på knappen. Lampen slukker automatisk af sig selv efter 30 sekunder (60 sekunder i maxi lampen), hvor lakken er tør.

Gentag step 2 og 3, indtil du opnår det ønskede resultat. De efterfølgende lag må gerne være lidt tykkere - men vi anbefaler altid at bruge flere tynde lag end få tykke. Lakken skal være helt tør mellem hvert lag. Er du i tvivl? Så giv hellere neglen en tur mere i lampen.

Step 4: Færdig
Når lampen slukker, og du har sikret dig, at lakken er tør, kan du tage ud og vise din nye gel manicure.

Ønsker du en endnu flottere finish og holdbarhed, så afslut med et lag af denne topcoat.

TIP: Vidste du at håndvask (vand og sæbe) er gel polishs værste fjende? Neglen suger nemlig både vand og sæberester til sig, når du vasker hænder, og det forringer holdbarheden på din manicure. Undgå derfor håndvask lige før og under påføring af gel polish.

Læs mere

Guide: Vælg mellem Le Sweet eller Gel Polish

Guide: Vælg mellem Le Sweet eller Gel Polish

Når du skal vælge mellem Le Sweet plantebaseret neglelak og Le Mini Macaron klassiske 1-step gel polish, så er det vigtigt at være opmærksom på dine præferencer for neglepleje, livsstil og de speci...

Læs mere